Udbredelse
 Natursyn
 Skadedyret
 Genetablering
 Ulve i DK?
 Spørgeskema

I det tætbefolket Europa ses det at ulven breder sig i mange lande primært pga en større akcept og et voksende ønske om at bevare dem, men fremtiden er endnu uvis. Ulvepopulationerne er trods fremgang stadig for små og lever for adskildte. Små populationer anses i teorien for at have størrere risiko for at uddø ved skovbrande, sygdom og indavl end store populationer. Tankevækkende har en population på 2-50 ulve på Isle Royal i USA alligevel overlevet trods indavl i 45 år. Ulveforskere i Europa mener at 15 ynglende par (~100 ulve) vil kunne leve isoleret i en længere periode, men der er ingen studier som har belyst det nærmere. Ved høj byttedyrdensitet vil dette kræve et ulveegnet område på 2.000 km2. Hvor tætheden af byttedyr er lavere kræves et størrere område.

Hvis ulvepopulationen er forbundet med en anden population vil færrere ulve kunne overleve i et mindre område. En "forbindelse" vil højst sandsynlig betyde en naturlig grøn kooridor hvor igennem ulvene vil sprede sig, men kunne også være menneskehjulpet flytning af ulve. Menneskehjulpet genetablering er ofte anset for manipulerende, for hurtig og ikke naturlig, men det er et redskab som kan vise sig nødvendig og som man derfor ikke bør udelukke.
Socio-politiske forhold betyder meget for bevarelse af ulven og stort set alle bevaringsprojekter verden over rummer også informationskampagner. Information er kilden til forståelse og en holdningsændring som vil give størrere mulighed for sameksistens. Læs om ulve i Rumænien.

Ulvepopulationernes størrelse i udvalgte områder (1997 / 2000):
+ angiver population i fremgang, - angiver population i tilbagegang, 0 angiver stabil population, ? angiver uvis populationsudvikling. Kortet viser ulvens tidligere og nuværende udbredelse i Europa, klik på kortet for at se det i forstørrelse.

Norge/ Sverige: 60-80 0/+
Danmark (Grønland): 50-100 ?
Frankrig: 30-40 +
Tyskland: 5? ?
Italien: 400-500 +
Polen: 600-700 +
Croatien: 100-150 +
Spanien: 2000 +
Portugal: 200-300 0
Romanien: 2.500 +
Canada: 60.000 0
Alaska (USA): 5.000-8.000 0/+
Minnesota (USA): 2.000-2.200 +
Wisconsin (USA): 80-105 +
Rusland: 30.000 +/ -
Indien: 1.300-1.600 -
Saudi Arabien: 600-700 0
Mongoliet: 30.000 0
Kina: 6.000 ?

Der findes to ulvearter i Amerika, den grå ulv (Canis Lupus) og den røde ulv (Canis Rufus). Før europæerne kom til Amerika levede de grå ulve stort set overalt i USA, Canada og Mexico: Det orange og gule område på kortet. Det orange felt dækker over den grå ulvs nuværende udbredelse. Den røde ulv var historisk udbredt i den syd østlige del af USA: Den skraverede del af kortet - klik på kortet for at se det i et større format.

Da nybyggerne slog sig ned faldt antallet af det oprindelige vildt over hele landet mens antallet af tamdyr steg. Ulvenes naturlige fødegrundlag forsvandt og i stedet måtte de begynde at jage tamdyr. For at beskytte tamdyrene blev en storstillet rovdyrkontrol udført med det resultat at begge ulvearter nærved forsvandt fra USA. I midten af det 20. århundrede var der kun ganske få ulve tilbage i alle stater (Alaska undtaget) og i 1984 levede ulven på bare en procent af dens oprindelige udbredelses område. Både den røde ulv og den mexikanske ulv (Canis Lupus Bailey - en underart til den grå ulv) var på det tidspunkt udryddet i naturen, kun enkelte individer overlevede i fangeskab.

Pånær i Minnesota og i Alaska er alle ulve i USA listet som stærkt truet under "the Endangered Species Act" (ESA). I Minnesota er de listet som truet. Endangered Species Act blev opført i 1973 for at hindre truet dyre og planterarter i at blive udryddet og for at igangsætte bevaringssprojekter. Uden ESA ville genetableringen af ulve i Amerika ikke have været mulig.

Ulve i en foranderlig verden 2005

http://www.ulve.info