Canis lupus
 Ulven et flokdyr
 Ulven et rovdyr
 Arktisk ulv
 Andre ulve
 Forskning

Den intense forfølgelse af ulve gennem århundrede har gjort arten udsædvanlig sky og mange steder er ulven fortrængt til øde egne. Disse kendsgerninger gør det vanskeligt for forskerne at undersøge ulvens adfærd og antal, men ved hjælp af teknologisk udstyr og de spor som ulven efterlader er det alligevel muligt at skaffe gode informationer.

Spor er for eksempel poteaftryk, afføring, kadavrer og for ulven speciel: hylet. Forskning i feltet går ud på at analyserer disse spor. De bedste betingelser for sporing er om vinteren hvor der er sne - metoden er altså kun anvendelig i få perioder om året. Med vintersporinger er det især muligt i mindre populationer som i Sverige at registrerer antallet af individer, par og flokke og dermed følge populationens udvikling. Sammenholdes data med territorieafmærkninger kan man danne sig et billed af ulvens geografiske færden.
Ved man hvor en flok holder til og efterligner man ulvenes hyl er det muligt at lokaliserer flokken og undersøge deres antal udfra svaret! Denne metode er dog noget usikker idet ulvene muligvis ikke svarer. Privatpersoner kan med fordel hjælpe til med populationsbestemmelsen ved at indberette spor, men desværre er ulvespor vanskelige at adskille fra hundespor så selv øvet personer kan tage fejl.

Ved at undersøge byttedyr dræbt af ulve får man en viden om rovdyrets indvirken på poplationerne. Man undersøger hvor mange dyr som er dræbt og af hvilken type. Fordelingen af byttedyr som ulven har komsumeret kan påvises udfra afføringen. Yderligere er det interessant at finde ud af hvilke byttedyr som er særlig udsatte for predation - har alder, kondition og køn for eksempel nogen betydning? Indsamling af kæber, knogler og kranier fra dræbte dyr kan give gode oplysninger.

Radiomærkning er en meget effektiv metode til at indsamle oplysninger på, men den er også forholdsvis dyr især hvis sporingen foretages med fly. Ved selve mærkningen fås information om individets alder, vægt og køn og samtidig tages blod/vævsprøver til analyser. Hermed er det bl.a muligt at fastslå slægtsskab mellem individer og dermed undersøge i hvilket omfang indavl forekommer i populationen. Med radiomærkning får man sikker viden om territoriets størrelse samt information om aktivitet og bevægelsesmønstre indenfor terrotioriet. Man får større viden om dødelighed og dødsårsag, floksplittelse m.v. Læs om min egen erfaring med radiotelemetri i Rumænien.

Studiet af flokadfærd er især vanskeligt idet man her er nød til at være tæt på ulvene. viden på dette felt stammer fra ulve i fangeskab og er derfor ikke helt tilfredsstillende hvis man ønsker at undersøge vilde ulves adfærd. Biolog og ulvespecialist L. David Mech har dog opnået imponerende viden om vilde ulves adfærd ved at iagttage en flok på Emerales Island vest for Grønland som pga stedets afsidethed aldrig fik lært at frygte mennesket. Foruden en bedre forståelse af ulvens økologi giver informationerne også svar på meget af hundens adfærd.