Canis lupus
Lavet af: Anne Gydesen Photo © Monty Sloan / Wolf Park. Ulv ved kadaver foto: The Searching Wolf Vist med tilladelse/ Used by permission only. Copyright info.
|
|
|||||||
|
Jagten begynder ofte med en hilsecermoni hvorefter ulvene ivrige lunter afsted. Når ulvene opdager et større bytte som en elg afventer de byttets reaktion. En elg er stor og stærk og yderst farlig for ulven - vælger byttedyret at stå stille eller ligefrem at gå ulvene i møde opgiver ulvene med det samme, men vælger byttet at flygte udløses der øjeblikkeligt et angreb. Ulvene tester nu om byttet kan angribes med et vist minimum af risiko - hvis ulvene ikke indhenter byttet inden for få minuter eller hvis byttet standser indstilles jagten. Ved fortsat flugt tester ulvene elgens styrke ved gentagende angreb før dyret endelig nedlægges. Små ulveflokke bruger ofte lang til på at udmatte elgen og først når den er svag tør de angribe for at slå ihjel. Ulvene angriber især bagpart, lår og mule, men er elgen for stor for ulvene dør den i sidste ende muligvis af chok eller blodtab. Ved mindre byttedyr som hjorte benytter ulve ofte en snigteknik. Hjortens bedste (og meget effektive) forsvar mod ulve er dens evne til at opdage ulven på afstand og så flygte - men de er stort set forsvarsløse hvis ulven først indhenter dem. En enkelt ulv er i stand til at dræbe en hjort, men jagtsuccesen er lille idet kun dyr i dårlig kondition nedlægges. Flere ulve kan også ligge i baghold, mens resten af flokken skræmmer dyret. Typiske angrebssteder på hjorte er bagpart, siderne og underliv. Døden indtræffer ved bid i halsen. Straks efter at et bytte er nedlagt begynder ulvene at æde. De går først efter de mest næringsrige dele såsom indvolde, hvorefter hele dyret komsumeres. Typisk er der kun kaniet, underkæbe, knogler og en smule skind tilbage. Sommetider forlades et kadaver, men det vil blive spist før eller senere. Maden er hurtigt fordøjet og ulven kan æde flere gange i løbet af dagen når fødenmængden er stor. Tilgengæld kan ulven herefter gå adskillige dage uden føde. Denne evne til at rovæde og så faste kommer dyret til gode når jagtheldet svigter.
Ulven er tilpasset til at jage og til at dræbe større pattedyr, men disse byttedyr er tilpasset
til at undgå ulveangreb. Studier fra Isle Royale National Park i Nordamerika viser at kun 6 af 131 opdaget
elge blev dræbt - en succesrate på kun 4,5%. Det er snare reglen end undtagelsen at ulven fejler i jagt.
Dette må nødvendigvis betyde at de få individer som så falder for ulve har en svaghed i forhold til andre
dyr i bestanden. Undersøgelser viser at selvom ulve tester ethvert bytte de møder på jagt, så er drabene
koncentreret om individer med en bestemt alder eller fysisk kondition - køn har en mere eller mindre
betydning afhængig af art. Direkte resultater af ulvens predation kan opdeles i fire grupper:
Følgende faktorer er skadelige for ulven: parasiter, sygdomme, skader, underernæring, social stress og forfølgelse af mennesket. Parasiter, sygdomme (herunder hundegalskab/rabies) og skader (især fra byttedyr) påvirker ofte enkelte eller flere ulve og kan være alvorlige nok, men i sidste ende er social stress/evt sammen med underernærning i følge ulvespecialist L. David Mech den vigtigste naturlige årsag til regulering af populationen. I en ulvepopulation er der en konstant konkurrence både mellem individer i flokken og mellem flokkene. Vokser antallet af individer i en flok opstår der flere komplikationer og dermed splittes flokken. Øges antallet individer i flokken stadigvæk vil mangel på føde tvinge flokken til at vandre vidt omkring og risikoen for at møde andre flokke øges. Eneulve og mindre flokke klarer sig dårligt i konkurrence og bliver ofte dræbt ved konfentrationer, se evt afsnit om territorier. Den megen stress og evt underernæring vil medfører nedsat fertilitet, sygdom og død. Ulvepopulationen er altså selvregulerende, men hvor mennesker og ulve lever side om side er mennesket de fleste steder den regulerende faktor.
Mennesket har som den eneste mortalitetsfaktor truet med at udrydde ulven. Metoderne til at dræbe en ulv
er mange og opfindsomme, men de mest almindelige er stålsakse, snarrer, gift og jagt med geværer fra
luften. Motiver til at dræbe ulve er lige så mange som metoderne, men mange grunder desværre i
had og misforståelser.
Bæredygtig jagt vil ikke true med at udrydde ulven - tværtom! Stabile poplutioner kan sagtnens
klare et moderat jagtpres som både vil gavne ulven som art og forskellige menneskers interesser.
Med jagt ville man kunne begrænse de skader som ulven nu engang forvolder og
husdyrejere ville hermed være væsentlig mere tolerante for at ulven lever i området;
og for mange jægere er der foruden en oplevelse med at nedlægge en ulv(!) en
økonomisk gevinst ved at sælge skindet. Meget af informationerne på denne side stammer fra "The wolf" skrevet af L. David Mech. Læs mere om bøgen og andre ulvebøger her.
|
||||||