Stygge ulv
 Varulve
 Rødhætte
 Hybrider

Eventyret om Rødhætte blev nedskrevet i Frankrig for 300 år siden. Det oprindelige folkeeventyr er siden hen blevet modificeret og omskrevet utallige gange alt efter hvad tidens moral har været. Rødhætte har ikke altid haft rød hætte, faktisk havde hun ikke en gang et navn. Det gamle eventyr begyndte nogenlunde sådan:

Eventyret handler altså om hvilken som helst pige som går ud i skoven og møder en (var)ulv. At ulven repræsentere pigens møde med en mand/seksualiteten synes indlysende, mens kannibalismen er chokerende. Dette tyder på at eventyret har sin oprindelse langt tilbage og det er først og fremmest blevet tolket som et pubertets-ritual: for at blive voksen må den lille pige tage den voksne kvinde op i sig. Se eventuelt også afsnittet om lycanthropy og kannibalisme

Den folkelige form på eventyret kendt fra mundtlig fortælling har været alt for vulgær til at kunne blive præsenteret ved Ludvig XIVs hof og eventyret blev modificeret af Perrault i 1697. Hvornår varulven i eventyret omformuleres til blot at være ulv er jeg ikke sikker på, men Rødhætte fik her sin røde hætte, hendes makaber måltid blev sløjfet, og hun klæder sig heller ikke af for ulven. De meningsløse vejnavne ikke bare undlades, men beslutningen om hvilken vej der skal gås overføres også fra pigen til ulven (manden) i overensstemmelse med datidens kvindesyn. Ulven æder Rødhætte til slut og derved mister eventyret også sin sædvanlige lykkelige slutning. Dette er sandsynligvis en af årsagerne til at denne version omtrent hundrede år senere bliver fortrængt af brødrene Grimms mildere version.

Brødrene Grimm indfører Jægeren, gør ham til redningsmand samt undlader situationen hvor Rødhætte lægger sig op i sengen til ulven. Grimm fjernede altså grusomheden og seksualiteten fra eventyret da det ikke passede sig for børn. Rødhætte blev efterhånden sødere og sødere, men det seksuelle lod sig stadigvæk ikke helt undertrykke. Ulven forblev et symbol på noget farligt og den røde hætte blev et symbol på menstruation, voldsomme følelser el. lign.

I moderne eventyr af Rødhætte og Ulven optræder Rødhætte i den rolle som feminister gav hende i 1970erne: Hun er stærk og klog så hun kan narre ulven, hun lærer at overvinde sin frygt, bliver modig og uafhængig. I ulve venlige versioner som jeg er stødt på, er jægeren den farlige mens pigen og ulven udvikler et venskab. Disse versioner går gerne under sloganet "den sande historie", men mens eventyret om Rødhætte og Ulven vil leve videre så længe forfatteren er tro mod kernen i historien - en piges møde med ulven - vil omskrivningerne blive glemt når de ikke længere er aktuelle.

Mange af informationerne i dette afsnit stammer fra artikelen "Rødhettes strip-tease" af Kari Skjønsberg.