|
|
Det er almindelig kendt at fordomme opstår og lever hvor mennesker mangler viden. At myterne om farlige ulve er
blevet fortalt gennem generationer er måske også et udtryk for menneskets bizare lyst til at høre frygtindgydende
historier, hvor sandheden er knap så vigtig som det at få et godt gys. I dag er historier som Rødhætte og ulven og
De tre små grise populærer fortællinger, hvor børn lærer at ulven er farlig og moderne varulve film er uhyggelige
nok til at sætte en skræk i selv voksne mennesker. Begrebet Store stygge ulv er kommet for at blive.
Følgende fire myter er den dag i dag stadig udbredte:
- Ulve hyler ved fuldmåne. Fakta er at ulve ikke hyler op mod månen, hverken
når den er fuld eller halv. Ulve
benytter først og fremmest hylet som kommunikation idet lyden breder sig over store afstande. En mulig grund til at denne forestilling er opstået er at ene ulve hyler oftere før paringssæsonen
for at finde en mage - og om vinteren ses månen længe på himlen.
- Ulve er grådige rovdyr. Denne forstilling
stammer muligvis fra episoder, hvor
ulven efter at have dræbt et husdyr el.lign bliver jaget væk af mennesker. Kadaveret fjernes eller bliver ædt
ad andre dyr; når samme ulv angriber igen er det slutlige indtryk at ulven er grådig. Bliver ulven ikke opdaget
i drabsøjeblikket og lader et halvspist kadaver ligge som sidenhen opdages af et menneske kunne forestillingen
om det grådige rovdyr igen dukke op. Men fakta er at ulven husker hvor kadaveret er og når det senere igen bliver
sulten vender den tilbage til stedet. Sommetider begraver ulven dele af byttet for at andre ådselsædere ikke skal
æde det. Især ravne æder en stor del af hvad ulvene har nedlagt.
- Ulve adopterer forladte børn og opfostrer dem sammen med hvalpene. De mest kendte
fortællinger er nok om Romulus og Remus - Roms grundlæggere og om jungledrengen Mowgli. Også andre indiske
børn skulle efter sigende være opfostret af ulve, men faktisk kender man ikke et eneste tilfælde, hvor der har
været beviser. Denne type myte adskiller sig fra andre ved at fremstille ulven som god. Den er muligvis opstået
fordi menneskene har syntes at ulveflokken og dens funktion til dels ligner menneskets familiestruktur: Alle
deles om maden og hjælper til med opfostringen af ungerne. Også i spejderbevægelsen ses denne lighed, hvor man
kalder børnene for ulveunger.
- Ulve dræber mennesker. Det er især denne forestilling som gør mennesker
utrygge ved at færdes i ulveområder, men frygten er ifølge eksperter stærkt overdreven.
Det sker at mennesker bliver dræbt af syge ulve, af ulve i fangeskab og af hunde. Det er klart at raske vilde ulve er i stand til at dræbe et menneske hvis de ønskede det, men fakta er at de lader være. Et faktum som selv forskere har svært ved at forklare. Der er flere teorier:
Vilde ulve, der er bange for mennesker holder sig på afstand mens de ulve som i sin tid ikke fik lært at frygte mennesket blev dræbt. Der findes få steder hvor ulve har mistet deres frygt for mennesker eller hvor de aldrig har udviklet den, fx i de aktiske egne. I flere national parker i USA er ulve desuden blevet vant til mennesker, men alligevel angriber de ikke besøgende. Måske ser ulvene os ikke som potientiel føde idet intet andet naturligt byttedyr går på to ben.
Der findes mange påstande om ulveangreb på mennesker, men det er svært at skilde fakta fra fiktion. Langt de fleste er opdigtede eller overdrevne, kun enkelte har ved nærmere efterforskning vist sig at være sande. I følge forskerne er angreb på mennesker ekstrem usædvanlig ulveadfærd og vi (herunder børn) har meget lidt at frygte fra raske vilde ulve. Ulven er dog et rovdyr som lossen og bjørnen og den bør derfor med sund respekt anses som potentiel farlig.
At mange mennesker i dag alligevel har en helt
ubegrundet frygt for og had til ulven kan skyldes de mange myter og psykiske levn fra middelalderen.
|