Han var djævlen, havde rød tunge, sulfur ånde og gule øjne; han var varulven, menneskelig kannibal; Han var den dyriske lyst, grådighed og ondskab mennesket så i sig selv. Barry Holstun Lopez

Det er almindelig kendt at fordomme opstår og lever hvor mennesker mangler viden. At myterne om farlige ulve er blevet fortalt gennem generationer er måske også et udtryk for menneskets bizare lyst til at høre frygtindgydende historier, hvor sandheden er knap så vigtig som det at få et godt gys. I dag er historier som Rødhætte og ulven og De tre små grise populærer fortællinger, hvor børn lærer at ulven er farlig og moderne varulve film er uhyggelige nok til at sætte en skræk i selv voksne mennesker. Begrebet Store stygge ulv er kommet for at blive.

Følgende fire myter er den dag i dag stadig udbredte:

1. Ulve hyler ved fuldmåne. Fakta er at ulve ikke hyler op mod månen, hverken når den er fuld eller halv. Ulve benytter først og fremmest hylet som kommunikation idet lyden breder sig over store afstande. En mulig grund til at denne forestilling er opstået er at ene ulve hyler oftere før paringssæsonen for at finde en mage - og om vinteren ses månen længe på himlen.

2. Ulve er grådige rovdyr. Denne forstilling stammer muligvis fra episoder, hvor ulven efter at have dræbt et husdyr el.lign bliver jaget væk af mennesker. Kadaveret fjernes eller bliver ædt ad andre dyr; når samme ulv angriber igen er det slutlige indtryk at ulven er grådig. Bliver ulven ikke opdaget i drabsøjeblikket og lader et halvspist kadaver ligge som sidenhen opdages af et menneske kunne forestillingen om det grådige rovdyr igen dukke op. Men fakta er at ulven husker hvor kadaveret er og når det senere igen bliver sulten vender den tilbage til stedet. Sommetider begraver ulven dele af byttet for at andre ådselsædere ikke skal æde det. Især ravne æder en stor del af hvad ulvene har nedlagt.

3. Ulve adopterer forladte børn og opfostrer dem sammen med hvalpene. De mest kendte fortællinger er nok om Romulus og Remus - Roms grundlæggere og om jungledrengen Mowgli. Også andre indiske børn skulle efter sigende være opfostret af ulve, men faktisk kender man ikke et eneste tilfælde, hvor der har været beviser. Denne type myte adskiller sig fra andre ved at fremstille ulven som god. Den er muligvis opstået fordi menneskene har syntes at ulveflokken og dens funktion til dels ligner menneskets familiestruktur: Alle deles om maden og hjælper til med opfostringen af ungerne. Også i spejderbevægelsen ses denne lighed, hvor man kalder børnene for ulveunger.

4. Ulve dræber mennesker. Det er især denne forestilling som gør mennesker utrygge ved at færdes i ulveområder, men frygten er ifølge eksperter stærkt overdreven. Det sker at mennesker bliver dræbt af syge ulve, af ulve i fangeskab og af hunde. Det er klart at raske vilde ulve er i stand til at dræbe et menneske hvis de ønskede det, men fakta er at de lader være. Et faktum som selv forskere har svært ved at forklare. Der er flere teorier: Vilde ulve, der er bange for mennesker holder sig på afstand mens de ulve som i sin tid ikke fik lært at frygte mennesket blev dræbt. Der findes få steder hvor ulve har mistet deres frygt for mennesker eller hvor de aldrig har udviklet den, fx i de aktiske egne. I flere national parker i USA er ulve desuden blevet vant til mennesker, men alligevel angriber de ikke besøgende. Måske ser ulvene os ikke som potientiel føde idet intet andet naturligt byttedyr går på to ben. Der findes mange påstande om ulveangreb på mennesker, men det er svært at skilde fakta fra fiktion. Langt de fleste er opdigtede eller overdrevne, kun enkelte har ved nærmere efterforskning vist sig at være sande. I følge forskerne er angreb på mennesker ekstrem usædvanlig ulveadfærd og vi (herunder børn) har meget lidt at frygte fra raske vilde ulve. Ulven er dog et rovdyr som lossen og bjørnen og den bør derfor med sund respekt anses som potentiel farlig. At mange mennesker i dag alligevel har en helt ubegrundet frygt for og had til ulven kan skyldes de mange myter og psykiske levn fra middelalderen.

Der findes næppe et land i verden, hvor troen på varulve eller en anden form for lycanthropy ikke har eksisteret: I Indien bliver der for eksempel fortalt historier om vartigre og i Afrika findes beretninger om varleoparder, varhyæner og varsjakaler. Der findes sågar historier om varhunde, varkatte, varræve og vartudser i lande hvor ulve ikke er almindelige. Lycantropy er kendt over hele verden og begrænser sig altså ikke kun til ulvemennesker.

Der kan være flere grunde til at især ulve optræder som vardyr i folketroen:

• Frygt. Ulven skræmmer mennesket med dens hyl, selvlysende øjne, jagtevne, lydløse gang og dens natlige aktivitet. Disse træk er let forbundet med og forklaret som overnaturligt og dæmonisk.

• Had. Lige siden mennesket og ulven begyndte at konkurerre om byttedyr blev ulven opfattet som en ond fjende. På trods af at mennesket har overgået ulvens jagtevner med teknologisk udstyr opfatter mennesket stadigvæk ulven som en rival.
  På grund af menneskets ødelæggelser af naturlige økosysyemmer har ulven mange steder været nød til at søge nye fødekilder og skjul. Når oprindelig byttedyr blev erstatet med tamdyr jagede ulven disse i stedet og følgelig udviklede mennesket et had til ulven.

• Lighed. Ulven har mange menneskeligende adfærdstræk (hieriki, monogami, flokbeskyttelse m.m.) og er derfor oplagt til at symboliserer den dæmoniske side af mennesket.

En varulv kan kendes på sine lange, buskede øjenbryn, som mødes i en vinkel over næsen; eller på 3. finger, der kun er en anelse længere end de andre fingrer; eller på fingerneglene, der kan være mandelformet og røde; eller på ørerne, som er placeret relativt lavt og langt tilbage på hovedet, bemærkelsesværdigt lange. Alle disse træk kan i mere eller mindre grad ses på en varulv i menneskeskikkelse og skulle et menneske i middelalderen være så uheldig at have bare et af disse træk var der ikke langt til henrettelse. I ulveskikkelse mangler varulven halen, men det tog man ikke så nøje når man henrettede ulve som varulve.

Evnen til at kunne omskabes til en ulv menes at være tilknyttet manden, men begge køn kan i realiteten blive varulve. Der findes metoder som ikke kræver en pagt med djævlen for at blive en varulv. I Italien var man særlig udsat for at blive varulv hvis man var født en fredag nat med fuldmåne eller hvis man blot overnattede udenfor en på et sådan tidspunkt. Ved at drikke vand fra et ulvespor, eller at spise en ulvehjerne kunne man ligeledes (ved uheld eller efter hensigt) blive varulv.
Men ligesom der er metoder til at blive en varulv er der metoder til at slippe af med forbandelsen igen - eller i det mindste metoder til at holde skabningerne på afstand. Vand er en god beskyttelse eftersom varulve frygter vand - især helligt vand.

Mara'er var lige så udbredt som varulve i Skandinavien. En mara er en kvinde om dagen og en slags ånd om natten. Hun skaber mareridt (heraf betydningen) hos mennesker ved sidde nøgen tværs over brystet mens de sover. Et typisk mareridt går ud på at offeret bliver kvalt og mishandlet i en sådan grad at han ligger søvnløs om natten. Maraen som terroriserer ofret om natten er i mange tilfælde hans elskede i kvindeskikkelse om dagen. For at blive af med en mara kan man holde en kniv lodret op fra sit bryst når man ligger sig til at sove således at maraen ikke kan sætte sig. Man er selvfølgelig også nød til at slå op med sin elskede hvis det er hende, der er maraen. Det er ikke muligt at hæve en mara fra sin forbandelse som man kan med varulve og hun vil derfor blot plage en anden mand eller kvinde (evt til sindsyge) hvis man skubber hende væk.

Ulve og hunde kan parre sig og få afkom. Dette afkom er som regel frugtbar og kaldes hybrider eller populært for ulvehunde. De mest almindelige hybrider er ulv krydset med malamute, husky eller schæferhund. Selvom at ulv/hund krydsninger forekommer i naturen sker det sjældent. De fleste hybrider er resultater af bevidst avl i fangeskab.

Når man krydser en "ren" hund med en "ren" ulv arver afkommet et sæt gener fra hver forældre, som i sandhed er 50/50 og dyrene er derfor halv hund/halv ulv. Men når disse dyr krydses med andre 50/50 er der ingen måde hvorpå man kan beregne eller manipulerer med generne som nedarves til afkommet.
Resultatet er afkom hvor nogle dyr har hunde-gener fra begge forældre og derfor er overvejende hund, både fysisk og adfærdsmæssigt. Eller dyrene kan være overvejende ulv, eller et sted her imellem. Den ideelle hybrid er i menneskets øjne et dyr som ligner en ulv og har adfærd som en hund, men desværre får man ofte istedet et dyr som ligner en hund og har den umedgørlige natur som en ulv har.

Selvom der er undtagelser opfører de fleste hybrider sig ikke som hunde - Jack London's historier holder altså ikke vand. Ulven er udviklet til at overleve på egen hånd - at påstå ulve er som hunde er det samme som at se bort fra tusind år af genetisk selektion af de egenskaber som mennesket har ønsket. De fleste ulvehunde lider af frygt (eller har i det mindste en nervøsitet) for mennesker og er fra deres ulvenatur sky indtil nogle finder på at arbejde imod deres instinkter.

Flokinstinktet i mange hybrider er meget stærkt. Dyrene vil kun adlyde deres ejer hvis de føler denne er alfa i flokken. Plus, de tager det ikke altid for givet at deres fører automatisk forbliver fører, hvilket kan resulterer i en dominans test enten i form af angreb eller defensiv kamp.
Ulven er en flittig graver og ødelæggelser i et hjem kan være enorme. Hunde går ofte glad med til trænning og kan let blive renlig. En ulv derimod er ikke så let at trænne og kan sjældent blive renlig grundet dets stærke territorieadfærd. Hybrider kan have en adfærd hvilket som helst sted imellem disse to ekstremer.
Nogle hybrid-ejere vil måske blive forarget her, denne ejer måske et dyr som i flere år ikke har givet nogle problemer, har trænnet den som en hund, har den inde i huset, gjort renlig, ikke destruktiv osv. Denne person spreder historier om hvor vidunderlige disse hybrid-dyr er og hvor let de er at passe - næsten som en hund! Andre hører historierne, køber en hybrid - og overraskelsen bliver stor.

De hybrider der ender som problemdyr pga menneskets naivitet eller tåbelighed skader ikke kun rygtet for de hunderacer den er krydset med, men den skader også de vilde ulves rygte som i forvejen ikke er godt. Store hunde i forkerte hænder er ligeledes et alvorlig problem, idet der sker mange ulykker, men de har sjældnere imodsætning til hybrider mediernes interesse. "Stygge ulv" sælger og uretfærdigt som det er tænker den generalle befolkning "ulv" når der bliver talt om "ulvehund", negative rygter vil gøre ulvens genetablering meget svær!

1) Hvornår bliver ulve kønsmodne?

2) Når ulve jager...

3) Hvad viser denne ulvs mimik?

4) Hvor lang er en ulvs hjørnetand?

5) Hvad er ulvens latinske navn?

6) En mankeulv (Chrysocyon brachyurus) er...

7) Ulve lever i følgende områder...

8) I hvilket land lever der ikke vilde ulve?

9) Gø'r vilde ulve?

10) Ulve hyler...

11) Hvor stor er en skandinavisk hanulv?

12) Efter fødslen bliver ulvehvalpene i hulen...

13) Er ulve speciel farlige for mennesker?

Brug vinduets tilbageknap hvis du vil tilbage til quizsiden uden at slette dine svar!

1. Hvornår bliver ulve kønmodne?

Selvom pardannelse kan ske tidligere er ulven ikke kønsmoden før de bliver 2-3 år gamle. De fleste vilde ulve parrer sig næppe før fjerde eller femte leveår, men dette er nok snarere relateret til ulvens evne til at finde en mage og et ledigt territorium end til dens fysiologiske udvikling.

2. Når ulve jager...

Ulven er ikke et grådigt rovdyr. Den forlader af og til et uspist kadaver, men blot for at vende tilbage igen når den senere bliver sulten. Sommetider begraver ulven endda dele af byttet for at andre ådselsædere ikke skal æde det. Ravne kan især æde en stor del af hvad ulvene har nedlagt.
Af og til dræber ulven mere end den kan æde, disse omstændigheder opstår især når mennesker er involveret. Bliver en ulv skræmt væk fra sit måltid er det ikke sikkert den vender tilbage og får i indhegninger kan forvirre ulven således at den dræber mange på én gang. Forklaringen er den samme som når ræven dræber mange høns i hønsegården, nemlig at jagtinstingtet konstant udløses af springende dyr. For ukyndige mennesker vil denne adfærd sandsynligvis tolkes som blodtørst og grådighed.

3. Hvad viser denne ulvs mimik?

Den aggressive ulv blotter tænderne og knurrer. Er den samtidig overlegen, altså selvsikker, har den rejste ører, kort mundvige, store øjne og kroppen er stor og stiv. Er den underlegen, altså usikker, viser den derimod underlegenhedstegn som tilbagelagte ører, lang mundvige, flad pande, smalle øjne og kroppen gøres lille evt krybende.

Pacificerings adfærd har det formål at dæmpe en andens aggressivitet. Det er tæt forbundet med venlighed og underlegenhed og forskellen mellem disse adfærdstyper er for det meste små. En del pacificering har rødder i hvalpeadfærd mens anden pacificering består i at skjule aggressivitetstegn, for eksempel at lukke munden og vende blikket bort.

En "glad" ulv stråler over hele ansigtet: Åben mund, tungen løst hængende, ørerne fremadrettet og mundvigerne trukket tilbage. En sær kombination af over- og underlegenhed. Udtrykket kaldes også for Play-face, da det indbyder til leg.

4. Hvor lang er en ulvs hjørnetand?

5. Hvad er ulvens latinske navn?

Den grå ulv var engang verdens mest udbredte landlevende pattedyr. Den levede stort set overalt nord for 20. breddegrad, der løber gennem Mexico City og det sydlige Indien. I dag forekommer de største ulvepoplutioner, hvor mennesker er få. Der er beskrevet op til 32 underarter til den grå ulv, men nyere studier viser der er tale om langt færre underarter.

Den røde ulv er mindre end den grå ulv men større end coyoten. Den har fået sit navn pga sin rødlige pelsfarve på hoved, øre og ben. Den røde ulv var engang udbredt over det meste af det sydøstlige USA, men omkring 1980 eksisterede den røde ulv kun i fangeskab; en poplution på bare 14 dyr.
Yngleprojekter har i middlertidig været succesfulde og den røde ulv lever i dag i det fri i North Carolina og Tennessee. Man diskuterer endnu den røde ulvs oprindelse. Nogle mener den røde ulv er en art for sig, andre mener den er en underart til den grå ulv og nogle mener den er en krydsning mellem coyoten og den grå ulv.

Den ætiopiske ulv ansås før i tiden for at være sjakal, men genetiske analyseresultater tyder på at "sjakalen" faktisk er en ulv. Netop som man har opdaget en "ny" ulveart ser man at den er alvorlig truet. Om bare ti år er den ætiopiske ulv muligvis ikke længere at finde i naturen! De største trudsler mod arten er sygdom og stadig mangel på uberørt natur. Et tredje meget alvorligt problem er hybridlisering med hunde.

6. En mankeulv er...

Mankeulven (Chrysocyon brachyurus) kan godt ligne en rød ulv eller ræv, men den er faktisk hverken eller. Mankeulven er slet ikke en ulv men et meget udsædvanlig hundedyr fra Sydamerikas græsområder. Den har rød pels, store ører og meget lange ben som hjælper dyret igennem højt græs. Dyret er med sine stilkeligende ben ca. 76 cm over skulderen og vejer omkring 20 kg. Mankeulven er enegænger det meste af sit liv. Et par deler gerne et territorie, men kommer generalt kun sammen for at yngle. Begge forældre deltager i opfostringen af afkommet. Mankeulven er truet og information om arten er undervejs for at overtale lokale beboere til at være mere forstående og tolerant overfor et så unik dyr som mankeulven.

7. Ulve lever i følgende områder...

Kravene til at ulve skal kunne leve i et bestemt habitant er ofte overvurderet, der behøves ikke store skove men toleranche er vigtig. Ulve kan i princippet leve hvor der er godt med tilgængelig byttedyr. Der findes sågar byulve som vi idag har byræve, men sådan ønsker de færreste at opfatte ulven.

8. I hvilket land lever der ikke vilde ulve?

I Europa breder ulven sig i mange lande primært pga en større akcept, men er stadig meget sårbar, fx i Sverige. Andre steder er ulvepoplutionen i fare for at forsvinde pga sin lille størrelse, men er dog stabil. Flere steder er ulvepoplutionen stor, stabil og ikke i fare for at forsvinde foreløbelig fx i Canada og store dele af Asien. I dele af Rusland øger ulvene i antal men falder tilsvarende i andre dele. Endelig er der områder hvor ulveantallet falder pga jagt og/eller tab af leveområder fx i Indien og Portugal.

Internationalt mener jeg ikke at ulven er akut truet da antallet af dyr de fleste steder bevæger sig opad, men fakta er at ulven idag stadigvæk kun lever på en stærkt reduceret del af dens oprindelige udbredelsesområde. I mange lande har ulven slet ikke været set i meget langt tid. Adskillige underarter er allerede forsvundet af menneskets hånd og andre arter står muligvis overfor samme skæbne. Der er dog sket en kæmpe holdningsændring til ulven og flere og flere mennesker glæder sig idag over at kunne opleve ulven i naturen. Alt i alt synes jeg der grund til at være optimistisk om fremtiden for Canis lupus, men hvad mener du?

9. Kan ulve gø?

Klynken benyttes ofte ved eller nær hulens åbning, især når hvalpene er ude for at lege. Derudover kan klynken af og til høres af en underlegen ulv når truet af en dominerende. Klynken opfattes som en underdanig eller venlig hilse lyd.
Knurren er altid ensbetydende med aggressivitet og er ikke en venlig hilse lyd. Den opfattes som en trudsel.
Gøen hos ulven er en dyb kort vuf-ligende lyd. Man mener den benyttes som alarm og som en trudsel mod indtrængere i territoriet. Gøen kædes af og til sammen med hylen, læs om hylet her.

10. Ulve hyler...

Ulve kan hyle alene eller i gruppe: En ulv som hyler alene hyler måske for at tiltrække en mage, mens gruppehylet bla. fungerer som territorietafmærkning. Ulvene bruger også hylet til at til samle flokken fx efter en jagt. Det kan heller ikke udelukkes at cermonien er med til at styrke de sociale bånd mellem dyrene; der er nemlig ingen tvivl om at ulve elsker at "synge i kor".

En hylekoncert starter ofte i skumringstiden og varer ca. 15 minutter. Afhængig af vindretningen kan hylet høres på en afstand af 2 til 3 kilometer. Når en ulv begynder vil andre hurtig stemme i på forskellige tonehøjder; resultatet er et indtryk af flere ulve end der faktisk er. Forstillingen afsluttes lige så pludselig som den begyndte og efterlader et overvældende indtryk hos den menneskelige tilhører.

11. Hvor stor er en Skandanavisk hanulv?

De fleste steder er hanulven 65-80 cm over skulderen og vejer omkring 40 kg; hunulven er ca. 20% mindre. Dette tal afviger alt afhængig af hvor i verden man befinder sig. I Alaska har man målt den tungeste hanulv helt op til 80 kg, mens man i Arabien har fundet ulve med en vægt helt nede på 20 kg.

Den ulv vi kender fra Skandinavien Canis lupus lupus er en mellemstor type, hvor hannerne bliver optil 80 cm over skulderen og vejer ca. 40 kg. Store hanner kan dog godt veje et par kilo mere, men de kan ikke leve op til de tyngder mange mennesker tror de vejer.

12. Efter fødslen bliver ulvehvalpene i hulen...

13. Er ulve speciel farlige for mennesker?