Ulve i en foranderlig Verden  
Ulve i en foranderlig verden 2002
http://www.ulve.info
Lavet af Anne Gydesen
Kontakt: spamulve@ulve.info
Fjern "spam" fra adressen før du sender!

Copyright info.

Foto © Vist med tilladelse/ Used by permission only.
Monty Sloan: wolfpark@aol.com / Wolf Park: http://www.wolfpark.org
SCANPIX www.dagbladet.no






   Mennesket bør skåne ulven for udryddelse hvor dyret ikke er i seriøs konflikt med husdyrbrug.

L. David Mech

 		Photo © Monty Sloan   

Ulven i dag lever fortrinsvis hvor mennesker er få, men dermed ikke sagt at ulve og mennesker ikke kan leve side om side. Det handler mest om menneskets vilje til at leve sammen med ulven og ikke mindst om at aflive alle de myter der er om ulven. Ulven selv behøver ikke store øde naturområder eller skove for at leve, bare der er mad nok og steder hvor ulven kan trække sig tilbage og "være i fred". Ulven har en forbløffende tilpasningsevne og forekommer i så varierende leversteder som i arktisk, på tundraen i nord over skove og bjerge til prærie, steppe og jungle længere syd på.
De behandlede emner i dette afsnit er kontroverciele og langt fra alle er enige med den fremstilling jeg har valgt. Jeg er overvejende positiv stemt overfor en genetablering af ulven hvor det er forsvarligt og det præger også afsnittene.


I det tætbefolket Europa ses det at ulven breder sig i mange lande primært pga en større akcept og et voksende ønske om at bevare dem, men fremtiden er endnu uvis. Ulvepopulationerne er trods fremgang stadig for små og lever for adskildte. Små populationer anses i teorien for at have størrere risiko for at uddø ved skovbrande, sygdom og indavl end store populationer. Tankevækkende har en population på 2-50 ulve på Isle Royal i USA alligevel overlevet trods indavl i 45 år. Ulveforskere i Europa mener at 15 ynglende par (~100 ulve) vil kunne leve isoleret i en længere periode, men der er ingen studier som har belyst det nærmere. Ved høj byttedyrdensitet vil dette kræve et ulveegnet område på 2.000 km2. Hvor tætheden af byttedyr er lavere kræves et størrere område.

Hvis ulvepopulationen er forbundet med en anden population vil færrere ulve kunne overleve i et mindre område. En "forbindelse" vil højst sandsynlig betyde en naturlig grøn kooridor hvor igennem ulvene vil sprede sig, men kunne også være menneskehjulpet flytning af ulve. Menneskehjulpet genetablering er ofte anset for manipulerende, for hurtig og ikke naturlig, men det er et redskab som kan vise sig nødvendig og som man derfor ikke bør udelukke.
Socio-politiske forhold betyder meget for bevarelse af ulven og stort set alle bevaringsprojekter verden over rummer også informationskampagner. Information er kilden til forståelse og en holdningsændring som vil give størrere mulighed for sameksistens.

Ulvepopulationernes størrelse i udvalgte områder (1997 / 2000):
+ angiver population i fremgang, - angiver population i tilbagegang, 0 angiver stabil population, ? angiver uvis populationsudvikling. Kortet viser ulvens tidligere og nuværende udbredelse i Europa, klik på kortet for at se det i forstørrelse.

Norge/ Sverige: 60-80 0/+
Danmark (Grønland): 50-100 ?
Frankrig: 30-40 +
Tyskland: 5? ?
Italien: 400-500 +
Polen: 600-700 +
Croatien: 100-150 +
Spanien: 2000 +
Portugal: 200-300 0
Romanien: 2.500 +
Canada: 60.000 0
Alaska (USA): 5.000-8.000 0/+
Minnesota (USA): 2.000-2.200 +
Wisconsin (USA): 80-105 +
Rusland: 30.000 +/ -
Indien: 1.300-1.600 -
Saudi Arabien: 600-700 0
Mongoliet: 30.000 0
Kina: 6.000 ?


Der findes to ulvearter i Amerika, den grå ulv (Canis Lupus) og den røde ulv (Canis Rufus). Før europæerne kom til Amerika levede de grå ulve stort set overalt i USA, Canada og Mexico: Det orange og gule område på kortet. Det orange felt dækker over den grå ulvs nuværende udbredelse. Den røde ulv var historisk udbredt i den syd østlige del af USA: Den skraverede del af kortet - klik på kortet for at se det i et større format.

Da nybyggerne slog sig ned faldt antallet af det oprindelige vildt over hele landet mens antallet af tamdyr steg. Ulvenes naturlige fødegrundlag forsvandt og i stedet måtte de begynde at jage tamdyr. For at beskytte tamdyrene blev en storstillet rovdyrkontrol udført med det resultat at begge ulvearter nærved forsvandt fra USA. I midten af det 20. århundrede var der kun ganske få ulve tilbage i alle stater (Alaska undtaget) og i 1984 levede ulven på bare en procent af dens oprindelige udbredelses område. Både den røde ulv og den mexikanske ulv (Canis Lupus Bailey - en underart til den grå ulv) var på det tidspunkt udryddet i naturen, kun enkelte individer overlevede i fangeskab.

Pånær i Minnesota og i Alaska er alle ulve i USA listet som stærkt truet under "the Endangered Species Act" (ESA). I Minnesota er de listet som truet. Endangered Species Act blev opført i 1973 for at hindre truet dyre og planterarter i at blive udryddet og for at igangsætte bevaringssprojekter. Uden ESA ville genetableringen af ulve i Amerika ikke have været mulig.



En undersøgelse af europæiske børns holdninger til ulve, bjørne og oddere.

Hvorfor egentlig bevare ulven? Ulvens økologiske role er både kompleks og vigtig. Dets indflydelse på økosystemer er ikke lige til at gennemskue, men der er ingen tvivl om at hvor store rovdyr er til stede, er økosystemerne sundere, mere stabile, mere komplete end hvor rovdyrene mangler.
Ulven optræder for adskillige mennesker som et symbol, der vil miste sin mening uden ulvens virkelige eksistens. Nogle naturfolk opfatter ulven som spirituel guide og føler sig tæt knyttet til dyret, der indgår i deres traditioner, dragter og kultur. Andre mennesker ser ulven som sympol på menneskers uretfærdige, hadpræget og smertefulde behandling af dyr og ønsker gennem bevaring så at sige at rette op på fortidens synder. Endelig rummer ulven en symbolik af vild natur. Bevaring af ulven er blevet ensbetydende med menneskets evne til at bevare vild natur. Blot tanken om ulvehyl der gynger over skovene en vindstille aften, den viden at ulveunger boltrer sig i græsset samt forestillingen om jagtens nervepirrende spil er for mange mennesker med til at gøre livet mere værdifuldt og interesant.

For en succesfuld forvaltning af rovdyr er det nødvendigt med en bedre forståelse af den menneskelige dimension. Hvilke holdninger og hvilken viden har befolkningsgrupper i Europa? Er der sammenmhænge mellem nationalitet, alder, viden og holdning? For at belyse disse spørgsmål kræves en omfattende spørgeundersøgelse hvor de forskellige befolkningsgrupper indgår. WWF-UK har allerede spurgt én af disse befolkningsgrupper, børnene, om hvad de føler for ulve, bjørne og oddere. Børnene er en interessant befolkningsgruppe fordi de ofte har en anderledens holdning end andre aldersgrupper og fordi de som fremtidens beslutningstagere er en gruppe hvis ønsker har stor betydning for den videre forvaltning.

I undersøgelsen har man spurgt teenagere i to lande henholdsvis med og uden store rovdyr: Spanien og United Kingdom. De tre rovdyr som indgår i undersøgelsen: Ulven, bjørnen og odderen er valgt i henhold til deres formodet forsvinden i UK; den brune bjørn forsvandt for ca. 2000 år siden, ulven for ca. 200 år siden og odderen er stadig eksisterende i UK.
Overordnet viste undersøgelsen at en overvejene del af børnene var for bevarelse af rovdyrene, men den viden børnene havde om dyrene var samtidig meget ringe. 61% af britiske børn var enige i at det er vigtig med ulve i Europa, mens det meget overraskende var hele 87% af de spanske børn som var af samme holdning. I Spanske områder uden ulve var holdningen mere lig den i UK, se figur. Dette tyder på at teenagere som lever med rovdyr er mere positive end andre. Et andet måske overraskende resultat var at børn i London var mindre positiv overfor rovdyr end i resten af UK, dette strider mod den generalle opfattelse af naturbevaring som et byfænomen.

Der var stor geografisk spredning med hensyn til frygt for rovdyrene. Størst var frygten i Nordirland hvor næsten 2 ud af 3 børn var bange for at gå i en skov med ulve, mere end hver fjerde barn i samme område var også bange for at svømme i vand hvor der levede oddere. Frygten for rovdyrene var mindst i ulveområder i Spanien.
Selvom ulveangreb på mennesker er ekstrem sjældne opfattes det ikke sådan af børnene. Næsten hvert fjerde barn i Nordirland troede at ulveangreb på mennesker er almindelige. Viden om rovdyrene især om bjørnen var generalt dårlig; fx vidste kun hver tredje barn at der havde levet bjørne i UK, og kun 56% mente at der en gang havde eksisteret ulve. Undersøgelsen viste at mængden af viden var proportional med positiv holdning for rovdyrene, jo størrere viden jo mere positiv holdning. Teenagere som havde en positiv attitude mod rovdyr var desuden også mindre bange og var i højere grad tilhængere af bevaringsprojekter. I hele UK var drengene generalt mere positive end pigerne, men forskellen var lille.

Klik for et størrere billede Alt i alt viser undersøgelsen at teenagere gerne vil have rovdyr i Europa, IIMB (Ikke-I-Min-Baghave) holdningen er ikke udbredt som man ser det hos andre befolkningsgrupper. Langt størstedelen af de unge er positive overfor rovdyr og har en klar fornemmelse af hvad de ønsker for fremtiden. Frygt er dog stadig en vigtig faktor for hvad børnene føler. Den store frygt for oddere i Nordirland tyder på at de unge er fremmedgjorte overfor naturen især sammenlignet med deres jævnalderende i Spanien. Bedre viden om rovdyrene vil sandsynligvis reducere frygten og hermed forbedre den nuværende holdning.

Kilde: The Large Carnivore Initiative. Den fulde engelske version af undersøgelsen er tilgængelig her.

Response of UK and Spanish teenagers to the statement:
"Whether or not I get to see a wolf/ brown bear/ otter, is is importen to me that they exist in Europe."

UK:
Wolf, Brown bear, Otter

Spain:
Wolf rural area, Wolf semi rural area

(Mørk søjle) Agree/ strongly agree
(Lys sølje) Neutral
(Grå søjle) Disagree/ strongly disagree



Store protester mod ulvens genkomst kommer sædvanligvis fra landbruget, først og fremmest fåreavlerne. Den skade ulven forvolder ved at tage et husdyr er dog let overdrevet, men fakta er at ulven ser landbrugsdyr som byttedyr og dræber dem hvis den kan komme til det, landmændenes bekymring bør tages alvorligt.

Undersøgelser fra Spanien, hvor ulve lever tæt op ad mennesker, viser dog at ulve foretrækker vilde dyr på trods af at tamdyr er lettere at dræbe. Dette hænger sandsynligvis nøje sammen med at ulven forbinder tamdyr med mennesker. Problemet opstår når en ulv ikke længere skyr mennesket men derimod forbinder os med lettilgængelig føde enten i form af husdyr eller affald. I flere ulvebefolket lande skyder myndighederne de dyr, som mere end én gang tager får - på den måde vedholdes ulvens frygt for mennesker.

Der findes effektive metoder til at lære ulven at husdyr er forbudt føde. En metode som har vist sig meget effektiv i Sverige er elektrisk hegn: Björn Ljunggren fra Svenska Rovdyrforeningen siger " Vi har nu ca. 80 vargar i Sverige. Under 1997 dödades 26 får af varg. De senaste åren har ungefär två hundar per år dödats av varg - oftast har det varit jakthundar. De flesta vargarna finns i södra/mellersta Sverige. Därför är det inte så många renar som dödas av varg. Renar och hundar är svåra att skydda, men det finns elektriska stängsel som är mycket effektiva att använda då man vill skydda får. För människor är vargen inte alls farlig."
Som Ljunggren nævner kan ulven også dræbe hunde, men faktisk har det vist sig at vagthunde er særdeles effektive til at vogte får i de syd og østeuropæiske lande. I disse lande er der projekter i gang med at opdrætte særlige gode hyrdehunde. Flere lande med ulvebestande giver desuden økonomisk erstatning for tabte husdyr med det formål at værne om rovdyrene i Europa.

Mennesket og ulven jager samme type vildt. Med ulvens kommen frygter jægere ofte at vildtbestandene i skovene ville falde drastisk. For at undgå dette må vildtbestanden det pågældende sted først og fremmest være rask. Er den det vil ulven endda optræde som nyttedyr ved at fjerne de syge dyr, men konkrete undersøgelser er nødvendige før nogen konklusion kan drages.


I Europa er der få urørte og mennesketomme områder tilbage hvor dyr kan leve adskildt fra mennesker, det betyder at hvis de store rovdyr, herunder ulven, skal bevares for eftertiden kræves det at vi kan leve side om side. Forvaltning af de store rovdyr i det tætbefolket Europa er i lige så høj grad betinget af socio-politiske forhold som af biologiske. Ulven har vist sig forbløffende god til at leve tæt op af mennesker og reagerer hurtigt på en løftet "kulturel" bærekapacitet i Europa: Ulven genindvandre til områder hvor den før levede. I mellemtiden har befolkningen her glemt hvordan det er at leve med ulve og det skaber konflikter.

Foto: SCANPIX www.dagbladet.no Vi har set det i Norge hvor Direktoratet for Naturforvaltning vinteren 2001 vedtog en omfattende nedskydning af deres ulve. Nedskydningen omfattede flere ulveflokke i Hedmark fylke (sydøstlige del af Norge). Beslutning blev taget på grundlag af at en målsætning fra 1997 om 10 eller flere ulveflokken i Sydskandinavien nu er tæt på at være opfyldt. Norge selv havde dog kun 3 ud af de 10 ulveflokke. De fleste flokke lever på svensk territorie eller på grænsen mellem Norge og Sverige.
Nedskydningen af de norske ulve var ikke i strid med den internationale naturbevarings bestemmelse, Bern Konverntionenen, idet ulvene ansås som helhed med de svenske ulve. Beslutningen medførte enorme protester fra såvel Norges befolkning som udlandet. For yderligere info angående Norges ulve: Se Alpha-gruppens hjemmeside.

Også I Tyskland er ulven på vej tilbage. Jeg har en gang læst at ulven skulle være set nær Lüneburger Heide ved Hamborg i Tyskland, men det er en gamle observation, og jeg har ikke fået den bekræftet. I dag er det knap så relevant, næppe længere aktuelt hvertfald.

Nyere oplysninger fortæller at en flok på seks ulve har slået sig ned i et militært område i Oberlausitz regionen (Saxony, østtyksland). Ulvene er genindvandret fra Polen. 2001 var der så født hvalpe, 3 stk. Der er første kuld observeret i Tyskland i over 150 år siden ulvene blev fortrængt.
Der tages ingen særlige hensyn for at beskytte ulvene, men staten er indstillet på at yde kompensation for eventuelle tab af husdyr. I skrivende stund har jeg ikke hørt om problemer med disse ulve. Hvis der er rimlig tilgængelig med byttedyr i området og hvis ulvene får lov at være i fred for mennesker skulle det ikke undre mig om ulven bliver mere almindelig i Østtyskland.

Vi ser det i Sydfrankrig, det er ikke længere siden end 1992 at to individer blev obseveret i de franske alper for første gang siden 1930, genindvandret fra Italien. Den nuværende population estimerer man til at være 30-40 dyr. På trods af kompensation for tab af får i området voksede der et had mod ulvene, som kumulerede i 1995. Modstanden mod ulvene eksisterer vel stadig i dag, men der er også mange der taler for. Man forsøger at indføre brug af hyrdehunde, el-hegn mv. og har rimlig succes.

NB: Dette er oplysninger jeg har i skrivende stund, det er klart situationen ændres med tiden. Har du yderligere oplysninger angående ulvesituationen i Europa må du meget gerne skrive en mail.


Den sidste ulv i Danmark blev skudt 1813 ved Estvadgård nær Skive. Nogle kilder hævder at der var enkelte strejfere fra Tyskland senere hen og dette kan ikke udelukkes, men det kan også have været store hunde. Ulven har været meget almindelig i Danmark og var en stor plage for datidens bønder, disse forsøgte derfor energisk at udrydde dyret. Ulven overlevede dog takket være sin gode tilpasningsevne meget længe efter andre store pattedyr blev udryddet, det var især ulvene på de jyske heder og i moserne som var svære at få buk med. De fleste danskere kender udtrykket "Ugler i mosen" som egentlig stammer fra ordene "Ulve i mosen", den gang var betydningen lidt mere bokstavlig. På Sjælland var ulven sandsynligvis udryddet 1513, for da blev ulveskatten til at dække jagtudgifter ophævet.

Den europæiske ulv breder sig fra Polen ind i Tyskland og det kan ikke udelukkes at ulven finder vej tilbage til Sønderjylland. Danmarks natur ser imidlertid anderledes ud end den gjorde for 3 generationer siden og spørgsmålet er om den kan/vil leve her.

Ulven har som art vist sig utrolig tilpasningsdygtig, men den stiller dog visse krav til området: